Saltimbocca di pollo
Saltimbocca er en klassisk italiensk ret, der findes i mange variationer. Saltimbocca betyder “spring i mund” og retten, der i sin traditionelle udgave bærer efternavnet “alla romana”, hører da også til romernes yndlingsretter.
Saltimbocca består af en tynd skive skært kalvekød, der bankes endnu tyndere ud. Oven på lægges en skive kogt eller lufttørret skinke (med lidt fedt). Kødet smøres med en pasta af hvidløg, salvie og olivenolie og krydres med salt og peber, inden det foldes nogle gange om fyldet. Holdes sammen med kødnåle og steges i olivenolie.
Denne variant benytter kylling.