Abbacchio al forno con patate

Ingredienser

1/2 l hvidvin
1 lammekølle
10 fed hvidløg
4 kviste rosmarin
salt og peber
2 kg kartofler
2 dl olivenolie
Fremgangsmåde

Stik huller i lammets øverste del, fyld med hvidløg (5 fed) og krydderier. Hæld olivenolie over. Sættes i ovn ved 180 grader. Når kødet har fået kulør vendes det, hvidvinen hældes over og stegningen fortsættes til vinen er næsten fordampet – ca 1 1/2 time.

Ovnstegte kartofler:
Kartoflerne skæres i store både. Tør dem godt i et viskestykke og hæld dem i et ildfast fad med resten af hvidløget, rosmarinen og masser af olie (feddene skal være hele, men knuste). Salt og peber. Kartofler, krydderier og olie blandes godt. Steges i ovnen ved 180 grader i ca 1 time. Ryst fadet af og til under stegningen.
Kilde: Ristorante Romolo, Via di Porta Settimmiana 8, Trastevere.